Sager der har min personlige interesse

Fredag den 22. juli 2011 blev en forfærdelig dag for den skandinaviske måde at tænke på.

Der er skrevet og sagt meget om dagen og årsagen. Jeg har læst og hørt mange udtalelser, meget af det er sludder, andet vækker til eftertanke.

To ting står for mig klart, nærmest fra første færd,

først og fremmest Jens Stoltenbergs ord i Oslo Domkirke, lørdag den 23. juli 2011: Hvis en mand kan hade så meget, hvor megen kærlighed kan et helt folk så give? Dernæst domprovsten for samme kirke: Det er vanvittigt at et menneske kan fjerne sig så meget fra sin egen medmenneskelighed.

Ansvaret for selve handlingen kan kun placeres hos gerningsmanden, men for mig har vi alle et medansvar, lige fra de af os der ironiserer over andres religion, seksualitet eller politiske holdninger, til de der tror at skandinavien og Danmark er en lukket kolonihave, hvor vi kun vil lukke dem og det ind, som passer os. Vi skal og må også i fremtiden overveje vore ord og handlinger nøje, uanset hvem vi vil gøre grin med, eller tegner. Ord er og bliver et stærkt våben.

For mig er gerningsmanden en jubeltosse, som hurtigst muligt bør glemmes. Derfor vil jeg, som Jens Stoltenberg end ikke nævne hans navn. Han fortjener ikke at blive husket gjort til martyr i sit eget syge sind. Derimod skal vi fastholde at sådanne mennesker eksisterer, og derfor bekæmpe den ekstremisme vi møder, om den er religiøs eller politisk, om den stammer fra den kristne højrefløj, fra islamister eller ortodokse jøder. Om det er den yderste venstrefløj eller det nationalistisk højre, vi skal fastholde de åbne samfund.

Lad mig slutte med en måske naiv sætning: Vogt dine tanker, for tanker bliver ord, ord bliver til sætninger, sætninger til gerninger....

Indtryk fra SF's Landsmøde 2010

Dette er ikke et fyldestgørende referat fra Landsmødet 2010. Det er alene min subjektive beskrivelse af mit første landsmøde.

Fra Viborg deltog vi med 5 delegerede. Kristian Rasmussen  (SFU), Signe Munk (Byrådet), Steen Rønnow (Partiforeningsformand), Kirsten Kühnel (Partimedlem) og Freja Nordam (Sekreter i Partiforeningen). Vi var således bredt repræsenteret, både hvad angår aldersspredning og køn.

Spændte og forventningsfulde forlod vi Viborg, fredag den 23. april først på eftermiddagen og nåede frem til Odense Congres Center i god tid før Villy holdt en inspirerende velkomsttale. Under spisepausen var der arrangeret en form for ”Introkursus” for os der var landsmøde-novicer. Her fornemmede jeg at man i vores parti er meget opmærksomme på at inddrage ”de nye”, hvilket var både rart og betryggende. Efter spisepausen begyndte den politiske debat, hvor der var stor talelyst og hvor mere end 80 af forsamlingens næsten 500 delegerede havde bedt om ordet. Det var derfor en ganske mør flok fra Viborg, der kl. ca. 23 kunne komme ”hjem” til hotellet.

Lørdag morgen var vi  klar til at høre et inspirerende og veloplagt indlæg om ungdomsarbejdsløsheden fra Emilie Turunen (MEP) og Nanna Westerby (MF).

Formiddagens hovedpunkt var workshops om aktuelle og vedkommende emner. Jeg havde valgt gruppen: Ny velfærd.

Gruppen blev ledet med kyndig hånd af både Özlem Cekic (MF) og Jonas Dahl (MF). Debatten blev progressiv og bevidner at SF er et parti af socialt bevidste medlemmer. Således blev de primære emner UdkantsDanmark og UnderDanmark, hvilket også er kommet til udtryk i den reviderede udtalelse fra landsmødet.

Efter frokost var det overordnede punkt en præsentationen af kandidaterne til den nye landsledelse. Vi måtte stemme på fra 5 til 9 kandidater. Jeg valgte at nøjes med at stemme på seks personer, der fordelte sig ligeligt på de to køn, og med en fornuftig spredning både på alder og bopæl. ”Vores” Sidsel Homann blev valgt, med et overbevisende stemmetal. Jeg vil ikke gennemgå listen over den samlede landsledelse, men henvise til:

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=92125  

Lørdag aften var der fest med tilhørende festmiddag, underholdning og tale, afsluttende med dans til ud på de små timer. Kirsten, Steen og jeg måtte dog erkende at vore dåbsattester var for gulnede til et langt nattesæde, så vi drog hurtigt tilbage til vores natlogi, så vi kunne være klare i hovedet til søndagen.

Søndagens store overraskelse var Helle Thorning ankomst, fulgt af et nærmest uhyggeligt stort presseopbud. På trods af dette fik hun holdt en tale som jeg er meget begejstret for. Jeg er ganske sikker på at når vi får den nye S/SF regering så vil Helle og Villy supplere hinanden ganske fornemt. Det, den ene har i oratoriske evner har den anden til overmål i evnen til at svare skarpt, når debatterne bliver drilagtige. Det kan ikke andet end blive en styrke. Helle behøver ikke at optræde så mandhaftigt, som en fiskerpige fra Hirtshals, og Villy er ikke nogen blød (fad)bamse.

Søndag formiddag var der igen workshops. Steen og jeg havde begge valgt gruppen om ”Den lokale kampagneorganisation”. Flere gange blev det påpeget: Det kan godt være at de borgerlige har de største valgbudgetter. SF har til gengæld noget der er bedre: En medlemsskare og et vælgerkorps, fyldt med optimisme og engagement. Disse kræfter skal vi bruge bedst muligt fra nu af og til Løkke udskriver valget.

”Det bliver så godt”

Freja