Sørgmuntre beretninger fra kønnets gærnseland

Om nedenstående

Alle artikler har været bragt i Dagbladet information, der har ophavsretten. Der er link til Information, hvor den fulde artikel kan læses

Fra hverdagsfantasmer til festlige antagelser

Den 7. august 2009 skriver Lars Erik Frank bl.a.

Jeg tror, der bor en trans nede på Glasvej. Jeg ved det selvfølgelig ikke præcist. Det kan også være en bi eller en homo af et eller andet køn. I hvert fald blafrer der et regnbueflag ud over en fransk balkon i en af de nyere treetagers KAB-ejendomme i røde mursten, som der er en hel del af i Københavns Nordvestkvarter. Bortset fra speedmarker-ytringen ’Kys en bøz’ på en postkasse på Tomsgårdsvej er der ellers ikke mange tegn, der er sådan helt 1:1 lette at afkode herude.

Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/199479

På legepladsen

31. juli skriver Asker Fabrin bl.a.:

Man kan nemt komme til at føle sig mærkelig, når man leger med sin datter nede i baggården. Det skal de andre forældre nok sørge for.

Læse resten af artiklen her:
http://www.information.dk/198880

Hedeslag?

3. Juli 2009
Skrevet af: Liv Fabrin

Sommeren byder på biologistisk backlash, men regnbuefamilierne viser vejen, sådan indleder Liv sin artikel.

Længere nede i artiklen hedder det: Lesbiske par med børn er omvandrende beviser på, at kønsroller netop er roller.

Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/196509

'Så sidder man der ...'

26. juni 2009
Skrevet af: Camilla Tved

Hvis jeg selv ku' bestemme, havde den her klumme handlet om en gruppe irakere i en kirke 500 meter fra min gadedør. 70 mennesker stuvet sammen, ét køkken, én toiletvogn. Men at nægte irakerne ophold i Danmark er ikke nødvendigvis sexistisk eller homofobisk, det er bare idiotisk, hvilket desværre falder lidt udenfor emnet i den her klumme

Læs resten af artiklen her
http://www.information.dk/195792

Foran det regnbue-farvede bagtæppe

22. maj 2009
Skrevet af: Sune Prahl Knudsen


Det er blevet populært for politikere at være i homoernes selskab. Nogle gange er det dog et temmelig dårligt selskab for homoerne
"Bøsser og lesbiske skal dø i synden" og "bøsser = aids". Sådan står der på to af skiltene, som mængden af moddemonstranter holder i vejret under homo-praden i Riga sidste weekend. Skrappe sager kun en times flyvetur fra lille Dannevang.

Længere nede i artiklen hedder det bl.a:

For at vende tilbage til Riga i sidste uge, så udsendte Dansk Folkepartis ligestillingsordfører dette statement: "Jeg nærer stor respekt for de modige homoseksuelle, der gennemfører homoparader i Rusland og Baltikum trods stor risiko for overfald og myndighedernes til tider passive accept af de frastødende og utilbørlige overfald på en gruppe fredelige mennesker, der blot ønsker at markere, at de har ret til en ligeværdig plads i samfundet."

Her er vi ovre i den særlige genre, hvor man ikke kun bruger homoseksuelle som baggrundstæppe. Man bruger også homoseksuelle som en markør, der kan bruges til at slå andre lande eller befolkningsgrupper i nøden med. Her: Østeuropæerne er nogle bisser, fordi de ikke vil give homoseksuelle en ligeværdig plads i samfundet.

Det, der mangler for, at dette regnestykke skulle gå op, er dels, at homoseksuelle rent faktisk har en ligeværdig plads i det danske samfund (for ellers er danskerne jo selv nogle bisser). Og at Dansk Folkeparti rent faktisk ville arbejde for det i stedet for at sige, at homoseksuelle er handicappede og alt muligt andet. For ellers er DF'erne jo selv nogle med-bisser.

Sune Prahl Knudsen er journalist, og har bl.a. været redaktør af Panbladet og tilknyttet TV2 Lorry.

Hele artiklen kan læses her:

http://www.information.dk/191818