Ja, jeg er trans - og hva' så?

Velkommen

Jeg har aldrig valgt at leve
mit liv sådan som jeg gør
det er bare ligeså stille blevet
lige præcis sådan her

Fra Poul Krebs, For enden af regnbuen.

Efter længere tids overvejelser, så har jeg langt om længe besluttet mig for at etablere min egen hjemmeside. Gennem tiden har jeg været en relativ flittig ”blogger” på diverse hjemmesider, og jeg har også fået skrevet en del artikler, ligesom der også er blevet skrevet om mig i forskellige medier. Begivenheder og oplevelser af andre, har fået mig til at samle alle disse skriverier på denne hjemmeside, hvor især politik (SF), transseksualisme, vilkårene for førtidspensionister og depressionsramte vil få min opmærksomhed. Min hjemmeside vil dermed rette sig mod en bred del af den internettes brugere. Jeg skjuler ikke hvem jeg er, og skulle du komme ind på siden, fordi du har fundet mig – måske på baggrund af mit navn, måske har du kendt mig i mit gamle liv, måske du genkender mig, som en del af din familie, så skal du ikke holde dig tilbage med at skrive til mig. Mine grænser omkring hvad man kan spørge mig om, er ret åbne. Under alle omstændigheder så har jeg det fint med at være den jeg er. Hvis du ikke kan acceptere mig, så har jeg to små bønner: Johs. 8.7: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende” og Lukas 23,34 "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."